Esther skriver: “Sikke en ære….” (SoulSingers til Gallashow 1)

Knap var Gallakoncerten færdig i går aftes, før en af vores skønne alter Esther røg hjem foran computeren og skrev sin oplevelse ned – så kig med over skulderen her, når begejstringen og stoltheden lyser ud af blog-indlæget. Tak Esther!

Hektiske øvedage op til DAGEN, hvor SoulSingers skulle synge for Dronningen af Danmark, kulminerede i en helt fantastisk og suveræn oplevelse. Jeg har nu sunget i gospelkor i 17 år med adskillige store og super dejlige oplevelser på gospelscenen, men denne slår det hele med flere mil.

Det nye musik-/ koncerthus ODEON i Odense, havde inviteret os til at optræde til det store gallashow med et enkelt nummer i festugen for ODEON, arrangeret af Odense Kommune. Vi skulle optræde med Odense Symfoniorkester og Tip Toe Bigband. Der var også mange andre kunstnere på programmet, og det hele blev livetransmitteret på lokal tv.

Vi har øvet og øvet og så har vi øvet endnu mere, på en enkelt sang som bare skulle sidde lige i skabet. Vi skulle ‘sætte os ned i sangen’, hvile i rytmen så vi kunne holde rytmen, ‘lave fisk’ = lave dynamik, sluge østers, køre Harley, ose af overskud og coolness samt holde en fest for og med ca 1700 mennesker på tilskuerpladserne!!!! Vi har knoklet med en masse glæde, spænding og stor koncentration.

Vores super dygtige korleder, Janne Wind, har virkelig presset os – på den kærlige måde: Fået os til at flytte egne grænser, grebet og samlet os op når vi tvivlede på os selv og vores kunnen, således at vi med stolthed og vished om at vi kan bare det her -at vi er super dygtige, og kan performe i det omfang der kræves af os. Nogen vil sikkert mene at det er da simpelt med kun en sang, meeeen…

Jaaaah – det er muligt at det kun er EN enkelt lille sang som kun varer 4 minutter – ja, vi kender sangen til bevidstløshed og har optrådt med en mange gange før, men at optræde for 1700 mennesker som for øvrigt lige var inklusive vores majestæt, borgmesteren, rådmænd, en masse særligt indbudte mennesker, en masse andre mennesker, en masse kendisser i kulissen + at det hele blev sendt LIVE på tv, så ligger der altså et pænt stort pres på os. Så må der bare ikke laves kiksere, for det er der ganske enkelt ikke plads til – i hvert fald ikke hvis vi gerne vil bookes igen til sådan et kæmpe arrangement… og det vil vi selvfølgelig rigtig gerne ☺️

Spændte troppede vi alle (109 mand) op, totalt dullet op og køreklare. Folk havde taget enten helt fri eller tidligere fri fra arbejde, for at kunne deltage hele denne dag. Allerede ved generalprøven om eftermiddagen skulle vi stå i koncerttøjet med bling-bling, fuld makeup o.l., for der skulle også her optages til tv. Generalprøven gik rigtig fint så nu skulle der spises, dyrkes socialt samvær, peptalkes og alle detaljer italesættes.

Stemningen var hyggelig, og energien var høj på trods af at vi alle var en smule trætte efter intense øvere i ugen op til. ODEON sørgede godt for os med fuld forplejning, og vi havde eget V.I.P. rum, ved siden af de andre stjerner, hvor der var rigtig afslappet lounge-stemning. Der var summen rundt omkring i krogene, hvor folk hjalp hinanden med håropsætning, lægge sidste finish på makeup og meget andet.

Intet var overladt til tilfældighederne denne dag – heller ikke sikkerheden, som var i topklasse. PET var i og omkring huset hele dagen, og vi skulle have billed-ID med os hver gang vi gik ud for at få luft. Der var også Security folk på de etager vi bevægede os rundt på.

Nu nærmede tiden sig til showstart, Hendes Majestæt Dronningen var ankommet. Janne fik os stille og roligt op i gear igen, med en skøn meditationsseance og vi bad en dejlig opløftende bøn sammen hvor vi åbnede vores hjerter og vi var nu klar til den store optræden.

Tænk at 109 mand kan liste, men de kan altså godt lade sig gøre. Hvem havde troet det 😁. Vi listede ned til sidescenen hvor vi skulle holde os klar, til det blev vores tur. Scenen i ODEON er meget stor, men når der sidder et symfoniorkester, et bigband og der yderligere skal 109 mand ind – så er den altså ikke specielt stor længere.

Nu blev det endelig vores tur, og vi var lige i stødet til at vælte salen. Tæppet gik fra, musikken startede og så sejlede gospelfærgen ellers derudaf med fuld fart. Vi optrådte ikke bare – vi performede, og vores korleder, som også sang soloen på sangen, var mere end en stjerne værdig. Vi var intet mindre end stanglækre, og vi sang endnu bedre. Det var KÆMPE stort og ærefuldt, at stå foran 1700 publikummer der klappede med i takten til musikken. Vi gjorde alt det vi havde lært og øvet, og vi holdt en fest vores Dronning og de resterende gæster.

Da vi var færdige og kommet tilbage til vores rum, var stemningen høj af begejstring. Vi gjorde det dælme og vi KUNNE, og det føltes nu som en piece of cake oplevelse. En kulmination af glæde, stolthed og lettelse faldt over os og det væltede ind med sms’er og Facebook opdateringer til folk med beskeder om hvor gode folk derhjemme syntes vores optræden i TV var.

Jeg sidder nu her i skrivende stund, dagen derpå, træt, glad og stolt og tænker de dejligste tanker om vores kor. Den tanke der varmer mig mest lige nu er denne:

Der er en helt simpel forklaring på, hvorfor vi hedder SoulSingers. Vi synger fra hjertet og med sjælen.
Jeg er stolt af at være SoulSanger ❤️💕
Kærlig hilsen Esther