SoulSingers – gospelkor i Odense
SoulSingers – gospelkor i Odense

Helle skriver: “Min første rigtige koncert”

Vi giver gerne stafetten rundt til koret sangere, for at de kan fortælle om hvad de oplever. Her efter sæsonstart har der såmænd været så travlt, så vi slet ikke har noget det – men nu har Helle grebet bolden og deler her lidt om sin oplevelse med opstart i koret og det næste store projekt, der står foran SoulSingers. Værsgo, Helle – ordet er dit!:

Soulsingers deltager d. 1. november 2014 i en releasekoncert for udgivelsen af en række kendte danske salmer med helt nye ”poppede” melodier. Releasekoncerten for Popsalmer.dk af Janne Wind foregår på Ryslinge Højskole kl. 15.00.

Nøj, hvor bliver det spændende! Jeg har deltaget i Soulsingers fra august måned i år, og hvor er det dog et fantastisk kor at synge i. Jeg har før sunget i kor, og det har bestemt også været fint. Men her i Soulsingers bliver man, med et ord der jo er meget oppe i tiden, inkluderet på en varm og meget engageret måde. Jeg er f.eks. meget imponeret over, at vores dirigent, Janne Wind, fra første dag kan navnene på alle kordeltagere – vi er dog vel ca. 120 personer. Det kan lyde som en lille ting, men hold fast, hvor jeg følte mig velkommen, da jeg første dag blev modtaget med et – hej Helle!

Helle MoseDer er så meget energi og glæde i vores øve aftener. Jeg tror alle er positivt indstillet på at få en god aften og et godt resultat ud af øve timerne. Samtidig skubber, danser og hjælper Janne os kærligt til at yde vores bedste. Eneste minus, hvis man altså kan tillade sig at kalde det det – kunne være, at jeg faktisk har lidt svært ved at falde i søvn de aftener. Jeg er så fuld af energi og glæde, at jeg føler mig lidt ”høj”.

Nå tilbage til releasekoncerten for Popsalmer.dk. Der skal jeg optræde sammen med en stor del af Soulsingers, et andet voksenkor og et kæmpe børnekor. Det er første ”rigtige” koncert, jeg skal være med til med Soulsingers, og jeg har da lige lidt kriller og sommerfugle i maven over det. Men det skal nu nok gå godt. Vi har øvet og øvet på de her dejlige nye melodier til de gamle salmer. De salmer Soulsingers skal optræde alene med er rigtig gospel inspirerede og det falder lige i tråd med vores øvrige repertoire.

Jeg kan kun opfordre alle til at møde op og opleve denne spændende koncert. Publikum får selv mulighed for at synge med på nogle af salmerne, og jeg tror det bliver en rigtig god oplevelse. Se mere på www.popsalmer.dk

Vi ses – venlig hilsen Helle Mose Iversen – Soulsingers

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

One thought on “Helle skriver: “Min første rigtige koncert””

%d bloggers like this: