SoulSingers er helt høje efter gårsdagens maraton med hele to kæmpe julekoncert-shows med gæstesolisterne Laura Kjærgaard og Samuel Hejslet.
Hvad publikum sagde?
“Vi nød det i fulde drag 👏👍, smuk musik 💗💗💕. 1000 TAK “
“Skøn koncert .god jul 🎄🎄“
“Tusind tak for en kæmpe stor oplevelse. Hvor er i bare gode. Blev helt rørt over at være der igen. Glædelig jul til jer alle.”
“Vi siger tusind tak’ for den skønne julekoncert i eftermiddag 🎄 ❤️🎄 “
…og meget mere! Alting gik op i en højere enhed, Laura sang som en vaskeægte jule-engel, og løftede både kor og publikum med sin humoristiske, varme og kærlige tilgang til gospel, livet og os alle sammen. SoulSangerne gav sig selv fuldt og helt – krop, sjæl og stemme. Mass-choir-power, når det er allerbedst. Bandet med Lars Bruno og Samuel Hejslet spillede guddommeligt som altid og allervigtigst: VI KOM I MÅL MED INDSAMLING TIL 150 TRÆNGTE FAMILIER I ODENSE. Julehjælpen er sikret, og det gør os stolte og ydmyge at bidrage til så vigtigt et projekt.
Nu glæder vi os til at dele små video-klip med jer de næste par uger frem mod juleaften – og samtidig vil vi lige dele en julegave-idé med jer! Lørdag d. 13. maj kl. 19.30 synger SoulSingers nemlig gospelkoncert i Odenses nye koncerthus ODEON, der åbner til marts. Vi er så spændte og stolte og lægger nu AL ENERGI de kommende måneder i at lave et forrygende gospelshow, der rører, begejstrer og connecter. Vi vil så gerne dele de allerbedste elementer fra moderne gospel med jer – kraft, energi – og meningen med at være menneske.
Billetterne er sat til salg for en slik på ODEONS hjemmeside og det var måske værd at overveje til en særlig oplevelses-julegave? Mandelgaven? Værtindegaven? Få en stor oplevelse med dem, du holder af.
Som sagt – lørdag d. 13. maj kl. 19.30 – find billetter HER!
PS – har du en julehilsen til SoulSingers? Så du koncerten i går og har lyst til at dele hvad du oplevede? Så skriv meget gerne en hilsen til os i kommentarfeltet – det vil glæde os meget!
2 thoughts on “Mangler du julegaver?”
Det var en forrygende koncert d. 10 december. Det er et stemningsfuldt kor og jeg var helt høj da jeg gik derfra. Tak til alle sangere for hvad I gav os publikum – og så gik det til et godt formål.
Vibeke
Tak Vibeke – det er skønt at høre! Rigtig glædelig jul til dig og på gensyn i det nye år – kærlig hilsen SoulSingers