Vi er klar til at give skrive-stafetten videre og denne er er det Line, der inviteres til at dele sine tanker. Værsgo, Line:
Sommerfugle i maven, som den positive nervøsitet kun kan beskrives som, gennemstrømmer min krop når jeg tænker på at skulle være kommende SoulSanger. At være en del af noget der er større end mig, at føle mig udfordret personligt og følelsesmæssigt, giver mig en følelse af glæde og styrke i, ”at det her, det gør jeg for MIG”.
Da jeg først startede i Collage Gospel [red: Bykirkens tidligere kor] i oktober 2013, var dette en kæmpe overvindelse. Jeg havde været igennem en svær periode i mit liv, og havde brug for at gøre noget, der kun var for mig. Det at møde op helt alene, uden tryghed i bare ét kendt ansigt, var angstprovokerende og udfordrende på alle måder, men jeg vidste også, at det var noget jeg skulle. Jeg er et menneske, der kan have det lidt svært i store sociale sammenhænge, men alligevel gik 3 fede måneder med Collage. – Så da aftenen kom hvor meldingen om, at det nu skulle være slut med Collage, blev jeg virkelig skuffet. Skuffelsen blev dog hurtigt vendt til spænding og glæde over nu, at få muligheden for at blive en del af noget endnu større – SoulSingers!!!
Info aftenen d. 14. januar gav mig, om end endnu mere, motivation og glædelig forventning over at kunne blive en del af noget stort. Den energi der strømmede fra Janne den aften, hvor hun fortalte om idéen, visionen og grundlaget for SoulSingers, inspirerer mig i min udvikling som menneske og som korsanger og jeg tror på, at mit liv vil forandres hvis jeg bliver SoulSanger.
Alle mennesker vi møder i livet vil påvirke os enten positivt eller negativt, men uanset hvad vil de lære os en masse, som vi kan bruge i vores videre rejse igennem livet, så jeg er klar til større viden, større lærdom og fremfor alt mere gospel!!!
Kærlig hilsen Line, fremtidig SoulSanger