Korbattle Royal – SoulSingers i spil!

Forrygende festligt bliver det, når SoulSingers i weekenden d. 29-30. september 2018 er værter ved et stort korstævne på Fyn, hvor tre af Danmarks største og bedste kor nørder musik, stemmetræning, performance og andre festligheder i to dage. Det er det sjællanske gospelkor Faith under ledelse af Nina Luna og Kristof Jasik, der sammen med det rytmiske kor Pop’n Soul fra Ryslinge og SoulSingers fra Odense med glimt i øjet battler på power, dynamik, klang, nærvær og glæde. Et fantastisk samarbejde på tværs af landet, som alle tre kor glæder sig meget til!

Weekenden kulminerer i en kæmpe koncert søndag eftermiddag, hvor korene optræder sammen og hver for sig. Koncerten er åben for publikum. Den koster 50 kr og billetter kan købes på Billetto (HER) eller i døren til kr. 75. Børn på skød er gratis og koncerten ventes at vare 5 kvarter. Dørene åbnes kl. 15.30 og der er gratis parkering på Midtfyns Gymnasium, Holmehøjvej 4, 5750 Ringe – hvor koncerten også finder sted.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: