Kirsten skriver: ”Got a story to tell ya – ’bout some things that I’ve been through”

– sådan lyder starten på sangen ”Healed” af Donald Lawrence, som SoulSingers synger til gospelkoncert d. 9. Juni – og det er præcis det, dette indlæg handler om.

29. april blev jeg færdig med min uddannelse – og det sidste år har fokus været på den afsluttende opgave – overhovedet ikke en opgave, jeg egentlig havde lyst til at skrive, men det skulle jo gøres. I løbet af det år har jeg tit følt at jeg hamrede ind i den ene mur efter den anden, og min motto-sang blev ”Speak to me” af David Daniel (en anden sang, SoulSingers har sunget gennem det sidste halvandet år).

”Speak to me” har for mig været en bøn; det er ikke noget, jeg normalt gør, men nogen gange er man nødt til at ”gøre noget ekstra” – så når det har været mest op af bakke, har det at synge den sang – enten selv, eller endnu bedre, sammen med resten af SoulSingers til korprøver og koncerter – kunne lindre på det; teksten lyder:

”Speak to me, my Father, in a small voice. Reaching all my tears and sorrow; hear me when I cry, my Father, hear me when I cry” – og det var virkelig det, jeg havde allermest brug for; at nogen (Gud?) hørte mig og hjalp mig videre, hjalp mig til at overvinde de forhindringer, min afsluttende opgave gav mig, og gav mig håb igen – håb om at det nok skal gå, og at jeg også overkommer denne forhindring.

I alt dette har min kæreste støttet mig så godt han kunne, og det har jeg virkelig værdsat, men oveni at jeg stressede over opgaven, stod han pludselig uden nogen indkomst overhovedet, så i 4 måneder havde vi kun min SU-indkomst at leve for; det var hårdt, men vi kom igennem det, og SoulSingers, korprøverne, vores fantastiske korleder Janne Wind var en stor del af det – det at have et fristed, hvor der ikke blev set ned på en, der var ked af det – måske endda græd – men at der bare var kram og ”Er du okay?” – ikke noget med ”Hvad er nu det for noget, hvorfor græder hun? Det er da mærkeligt”.

Den første tirsdag i maj var opgaven overstået – den var afleveret, forsvaret og jeg endte med et resultat, jeg er stolt af. Den aften sang vi også ”Speak to me”, og jeg kunne mærke, hvordan den ikke havde den samme effekt mere; der var ikke det samme vemod ved den, den samme ”jeg har brug for hjælp”-følelse, som jeg har haft det sidste år. Jeg elsker stadig den sang, men hvor var det en lettelse at føle, at jeg behøvede ikke den hjælp mere; jeg var kommet igennem det og stod stærkere på den anden side. Senere samme aften sang vi ”Healed” – en sang jeg egentlig ikke havde det store forhold til, men pludselig gav den mening;

”Got a story to tell ya, ’bout some things that I’ve been through, but I’m healed, oh I’m healed. Had some ups and some downs, level to the ground, but I’m healed, oh I’m healed. Had some sunshine ’n’ some rain, heartache and some pain, I’m healed, oh I’m healed. My God has touch me, delivered, He set my soul free! My heart is mended, I’m whole again, no chains are holding me! Got my liberty, I am healed! I am healed, I’m healed today!”

Det tidspunkt, hvor vi nåede hertil i sangen, var første gang, jeg virkelig følte mig lettet – lettet over at opgaven var overstået; privatøkonomien var også på plads pga. en jobsamtale, der gik godt, og endelig kunne jeg slappe af uden dårlig samvittighed og frygt for fremtiden.

KirstenAt synge i SoulSingers har været en STOR hjælp det sidste år – jeg kunne (og kan stadig) komme i det humør man nu var i, og er det en dum uge, glemmes det hurtigt, fordi det er en slags healing at synge – specielt i så omfavnende og trygt et samvær, vi har i SoulSingers – jeg kan kun sige TAK!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: