Søndag eftermiddag, solen skinner og om to dage går det løs; SoulSingers egen
sommerkoncert, hvor vi står (næsten) helt selv – intet symfoniorkester, ingen gymnasieelever, intet andet kor, der snakker et sprog, vi ikke helt forstår; bare SoulSingers.
Dette forår har været noget af det vildeste, jeg har oplevet med et kor; ikke nok med, at vi sang med Odense Symfoniorkester, 350 gymnasieelever (eller hvor mange der nu var) og Marie Carmen Koppel – nej, en måned senere tog vi til Island, hvor vi oplevede noget helt specielt. Et sammenhold, som man stadig mærker nu her, efter vi er hjemme igen; nordlys, koncertmarathon, afspisning af 60 personer på 5 kvarter (JA, du læste rigtigt; hovedret OG dessert til 60 indenfor 75 minutter; jeg er imponeret af Hamborgarafabrikkan!)
Efter vi er kommet hjem har der været lidt mere rugbrødsarbejde; men det er ikke længe, man kan hvile på laurbærene, for for bare en uge siden sang vi til lystændingsceremonien ved Stafet for Livet i Odense. Det var mega regnvejr, men det gjorde noget ved os at være der, og så var regnen lige meget. Det at give et rum at være i, er OGSÅ det vi i SoulSingers vil.
Det er også det, der sker på tirsdag til vores egen koncert, og på lørdag, hvor vi støtter op omkring Østerbro festivallen; en endagsfestival der hvor vi hører til i Odense.
Næste semester er allerede godt igang; workshop d. 27. august, jobs, julekoncert d. 10. december… Toget ruller og vi følger med, takket være en fantastisk korleder, der har formået at formidle et fantastisk sammenhold på tværs af alt i koret <3
Relateret