Forestil dig en hel dags gospelaerobic. En workout, der får stemmelæberne til at blafre, hjertet til at smelte og sjælen til at synge i vilden sky.
Oplev at miste dig selv blandt hundredvis af kraftfulde stemmer, glemme tid og sted og finde hjem til et nærvær og en dyb livsglæde af bare at være lige her, lige nu.
Få sved på panden af en krop, der overgiver sig og synger fra top til tå, få kuldegysninger langs rygraden af tekster, sætninger og ord, der rammer lige i plet. Få løsnet de knuder, der strammer i sind eller krop – og få bundet smukke sløjfer på de temaer, der fylder.
Forestil dig en hel dag i den højest tænkelige energi, der vokser og overtager, slipper alt det små, fylder og overgiver dig. En energi, der resonerer i hele kroppen i dagevis efter.
Få sange på hjernen. Stærke melodilinjer, der genspiller igen og igen. Kører i ring og følger dig som et lækkert soundtrack og et anker, der straks bringer dig tilbage til følelsen og oplevelsen. Smukke, opløftende ord, der giver mening og minder dig om alt, der er kærligt og nemt.
Forestil dig at stå tæt sammen med mennesker, du ikke kender og mærke nærhed og facader, der falder – bare fordi I synger. Pludselig tør du være dig, og tør møde dine næste uden forbehold. Det bliver nemt og ufarligt at være menneske.
Har du prøvet at være til gospelworkshop? Det har jeg. Mange mange gange. Det slår aldrig fejl – og det kan nærmest garantere dig, at det heller ikke gør denne gang. Det er en overvældende kraftanstrengelse at synge i mange timer i træk og være tæt på mange mennesker – men det belønner sig hver gang. Fællesskab, eufori, nærvær og kærlighed! Sådan bliver det også d. 30. januar, når vi i SoulSingers åbner vores hjerterum i Bykirken, Odense til en heldagsworkshop og afslutter med en gospelgudstjeneste, hvor vi synger dagens sange.
Lige nu kan du spare 33% – hvis du er rigtig hurtig. Frem til 30. december sælger vi nemlig billet til workshoppen til kun 100 kr (klik her og køb din billet NU til den billige pris på Billetto!)
Du behøver ikke have erfaring, eller synge i gospelkor til daglig. Tag naboerne, veninderne, kollegerne og familien under armen og giv jer en oplevelse, I sent vil glemme.
Vel mødt –
Kærlig hilsen korleder
Janne Wind
PS – billedet her viser hvordan kroppens temperatur er i forskellige følelsestilstande… Jeg ved godt hvilken jeg helst vil være!
PPS – har du brug for at læse mere om dagens indhold, kan du finde mere information HER – håber vi ses!