SoulSingers – gospelkor i Odense
SoulSingers – gospelkor i Odense

Flyvende!

Det er ikke svært at være stolt korleder! I hvert fald ikke, når de 120 SoulSangere igen og igen løfter barren, strammer ballerne, involverer, udleverer, opgraderer og indlever sig – og overskrider alle tænkelige og måske mulige grænser. I denne uge synger SoulSingers koncerter med Odense Symfoniorkester, solist Marie Carmen Koppel m. band og ca. 300 gymnasieelever. Første koncert kulminerede i går aftes, efter en intens uge med prøver (og 6 måneders workshops/forprøver og et års planlægning!). Salen var fyldt til kanten at forventningsfulde publikummer, Marie indtog scenen og publikums hjerter – og koret LEVEREDE! Det kørte i olie fra start til slut, og det er bare så kæmpe stor en oplevelse for et kun 2 år gammelt kor at spille med de største. Odense Symfoniorkester kan bare noget helt særligt. De spiller skønt OG er bare så rare. Vi har virkelig følt os godt modtaget i huset, og samspillet har været forrygende – ikke mindst med producent og projektkoordinator Stine Brinch Nielsen, der har været fænomenal!

ÅH jeg håber ikke det er sidste gang (altså ud over koncerten i morgen, hvor vi gør det hele igen!)

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 thoughts on “Flyvende!”

%d bloggers like this: