SoulSingers – gospelkor i Odense
SoulSingers – gospelkor i Odense

Lea skriver: “Drømme kan gå i opfyldelse” (SoulSingers ODEON koncert 1)

SoulSingers er flyvende. Der er en lettelse og glæde og kærlighed i koret, efter vi i går aftes ENDELIG nåede den store aften med vores egen ODEON koncert. Det er der flere af SoulSangerne, der gerne vil fortælle om. Først her stafetten til Lea fra altgruppen:

Man kan blive ramt at så stor en kraft som kun rummer glæde, varme og lykke, at man næsten ikke kan rumme det. Sådan oplevede jeg vores koncert lørdag d. 13-5-2017 i ODEON sammen med SoulSingers.

En uge efter vores optræden i Gallashowet i forbindelse med åbningen af ODEON, på selv samme scene og med vores Dronning blandt publikum, skulle SoulSingers give en fuld koncert. Jeg glædede mig vanvittigt og oplevede jævnligt sommerfugle baske rundt i maven. Forventningens glæde voksede dag for dag.

Da tæppet gik lørdag aften var alle SoulSangere klar. Bandet spillede super lækkert og lyskegler afslørede hvor mange publikummer der sad på stolene. Jeg så rundt på os, vi glimtede og strålede om kap og jeg vidste, at det her ville blive vores vildeste koncert.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på sangen Dreams. Dreams er en fantastisk sang, som for mig rummer mange dybder og betydninger. Budskabet er bl.a. at drømme kan gå i opfyldelse, og lige nu blev min og SoulSingers drøm til virkelighed.

Vores gæstesolist Laura Kjærgaard var/ er og bliver fantastisk. Hun er velsignet med den blødeste, lækreste og sprødeste stemme man kan tænke sig. Med sin stemme og dejlige humor strålede hun side om side med SoulSingers. Det gjorde vores egen solist også. Gerner brillerede nemlig på scenen og præsterede noget af det bedste jeg har hørt ham synge. Han var fabelagtig.

Janne Wind, vores formidable korleder formåede, som altid, at lede os igennem koncerten med et overskud og drive af anden verden. For mig er Janne en syngende engel som er og forbliver noget helt helt særligt. Hun rummer så meget kærlighed til hver og en af os sangere, og jeg føler mig altid tryg i hendes favn. Derfor kunne jeg også give slip på nervøsitet og lign. og bare være tilstede, nærværende og gøre det jeg elsker allermest nemlig at synge.

I månedsvis har vi trænet, arbejdet med sangene i kroppen, øvet fills, grooving, fisk ( stemmens lydstyrke ), tekster mm. Vi kunne det vi skulle og nu skulle vi bare ud og nyde det. På scenen oplevede jeg, at vi alle gjorde det vi skulle. Vi festede med stor indlevelse og sang fra og med vores hjerters fulde kraft. Vi leverede det bedste vi kunne med nærvær, performance, kroppen fungerende som en harddisk med hukommelsen i top samt glæde og formåede at komme langt udover scenekanten. Jeg havde den vildeste optur !

Jeg nød koncerten til fulde og jeg tror det er første gang nogensinde, at jeg har oplevet et så levende publikum. Jeg var taknemmelig og ydmyg over at opleve, at alle 1400 publikummer rejste sig op, klappede og var med i koncerten sammen med os. Jeg siger jer det var fantastisk !!

Hvilken vidunderlig oplevelse og tænk sig at opleve det sammen med sin gospel
Familie SoulSingers ❤️ Vi løftede taget i flok og jeg er simpelthen overvældet, glad, stolt og ydmyg ovenpå koncerten. Jeg er rørt og jeg er ovenud lykkelig for at være SoulSanger ❤️

Dronningen skulle have været til vores koncert, for så havde hun for alvor fået en på opleveren, og mon ikke hun også havde rejst sig under koncerten. Det er jeg sikker på.. Med Gospel kan alt ske…

Tak for alt !!
Knus og kram Lea ❤️

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

One thought on “Lea skriver: “Drømme kan gå i opfyldelse” (SoulSingers ODEON koncert 1)”

%d bloggers like this: