SoulSingers første sæson er tæt på sin afslutning. Søndag er vores store Debut-koncertdag, hvor sæsonens intense arbejde skal stå sin prøve. Det får naturligt sangerne til at reflektere over hvem vi er, og hvad det er, vi sammen har startet op. Det fortæller Charlotte om i dette indlæg:
Som gospelsanger gennem nu snart 7 år, har jeg endelig fundet det kor og den korleder, jeg gennem alle årene har drømt om. Som kor styrkes vi menneskeligt og socialt gennem uddelegering af praktiske og sociale opgaver til interesserede kordeltagere. Den hierarkiske struktur er lav, og det er klart med til at styrke korets profil, når vi mødes. Det skaber solide og varme bånd og alle imellem på kryds og tværs af stemmer og køn. Men også i særlig grad over for nye medlemmer, som punkt 1. altid skal føle sig velkomne, og have nogle at hygge sig med og punkt 2. med lethed skal kunne komme i gang med det egentlige korarbejde.
Korarbejdet smidiggøres i den grad af vores korleder Janne Wind, som via Dropbox lægger alle stemmer ind på de sange, vi arbejder på. Det er en stor støtte, for mange har jeg ladet mig fortælle. Jeg er velkomst-ambassadør i Soulsingers, og har sammen med andre ambassadører pulsen på stemningen blandt nye og “gamle” i koret.
Det sidste jeg kunne tænkte mig at dele, er øve formen op til koncerter eller optrædener. Vi øver til vi kan vores kram og bliver hanket op i af vores korleder, hvis niveauet trænger til et løft. Vi bliver spejlet ofte, og konstruktivt kritik drysser blidt hen over os, til forsat vækst og udvikling. Sangteknisk og menneskeligt. Og som jeg drømte om 🙂
Det er hvad jeg lige havde på sinde at dele, i denne omgang.
Med kærlige sang- og sommerhilsner
Charlotte Schmidt – SoulSanger i SoulSingers
Charlotte Schmidt – SoulSanger i SoulSingers