I nogle måneder har vi arbejdet intenst og målrettet i SoulSingers. Vi har holdt GospelGathering for over 300 fynske gospelsangere, vi skal være åbningsnummeret på Odense Havnekulturfestival OG være værter for ForårsGospelWorkshop OG holde vores officielle Debutkoncert søndag d. 8. juni… En af korets fantastiske sopraner fortæller her lidt om hvad det betyder at være i denne proces sammen:
Jeg har indledt et nyt forhold. Et forhold til rigtig mange mennesker, et forhold med musik, toner, tekster, budskaber, udtryk og følelsesudladninger. Jeg satser på et længerevarende forhold. Vi startede nærmest som nyforelskede, mig og de her ca. 120 nyopstartede soulsingers samt korleder og pianist. Og så gik vi i gang med at lære hinanden at kende gennem sang, øvelser, mere sang og flere øvelser samt de koncertevents som hurtigt kom på kalenderen.
Nu har vi sunget sammen i næsten en hel sæson. Stemmegrupperne kommer tættere på hinanden, vi kender flere og flere af de mennesker, der i februar var fremmede ansigter, og antallet af krammere og “godt at se dig” til koraftener er steget betragteligt. Vi har rykket os langt sangmæssigt. Og vi har rykket os langt følelsesmæssigt.
Har I det også sådan her? De første uger kriblede det nærmest af spænding for at lære dette kor at kende og finde ud af, om det var her i Soulsingers, at jeg skulle høre hjemme og yde, nyde og bidrage. Nu har jeg valgt, valgt at være Soulsanger i det kor, som ikke længere befinder sig i de boblende hvedebrødsdage, men nu er rykket videre ind i den helt fantastiske fase, hvor vi står med det hårde rugbrødsarbejde.
Og det er noget, jeg synes er fedt. Rugbrødsarbejdet! Det lange seje træk, hvor man virkelig arbejder med sine ting. Hvad enten det er korsang, sport, arbejde, uddannelse eller andet, så er jeg dybt fascineret af det hårde, stædige, kæmpende, prustende men også varierende, jublende, grinende, undrende, eksperimenterende arbejde, der ligger mellem højdepunkterne. Højdepunkterne som vores koncerter og andre events er skønne på hver deres unikke måde, mens de mellemliggende perioder med træning, øvelser og hårdt arbejde med toner, tekst og udtryk – det er for fedt og noget jeg virkelig får et kick ud af.
Seriøst! Sådan virkelig, altså jeg går nærmest småhøj hjem fra de koraftener, hvor vi har knoklet, så sveden springer. Og det er så fantastisk fedt at mærke, når hårdt arbejde munder ud i et super resultat. Man bliver så stolt og glad og fyldt med fornyet energi til at tage fat på næste udfordring.
Så rugbrødsfase, bare kom an, Soulsingers er klar 🙂
2 thoughts on “Catherina skriver: “Når hvedebrødsdage bliver til rugbrødsarbejde””
Så sandt som det er skrevet:) Tak for DIN energi – den smitter af på os andre:) Knus
Kære Catherina. Tak for dit fantastiske indlæg. 🙂 Jeg føler som dig – og kan mærke den varme, arbejdsvilje og samhørighed, der er vokset frem i koret. Og ……. sammen med Janne og Lars – kan alt lykkes !! Knus